Menu

MorsØ FCs Jyllandsseriehold sejrede i Skive.

image
26. august 2018 kl. 10:25

2 kampe 0 point, sådan så det ud for MorsØ FC’s jyllandsseriehold, inden de i onsdags drog til Skive, hvor modstanderne var ærkerivalerne fra Skive IK – Et vaskeægte lokalopgør!

Begge trænere fra MorsØ FC, og et par enkelte spillere har fortid i Skive IK, så kampen havde både ære og point på spil.

De første 15 minutter var mandskabet fra MorsØ FC på hælene, og virkede en smule overrasket over det tunge pres, som det unge hold fra Skive IK valgte at ligge ud med. Efter cirka 15 min, opfangede Skive IK en løs bold på midten, hvor en Skive spiller valgte at tordne på mål, hvilket resulterede i et super flot langskuds mål. Et skud som normalt havner i trætoppen, og derfor stor ros til den enkelte spiller, for at levere sådan et pragtmål.

Morsø FC var dog ikke mere rystet, end at de efter den flotte scoring, nu satte sig på kampen, og kom tættere og tættere på Skive IKs mål. Efter en lille halv time sparkede Christian Spanggaard bolden ind efter et godt fladt indlæg af Mathias ”Tisse” Odgaard.

2 halvleg blev fløjtet i gang, og MorsØ FC forsatte herefter de gode takter, men et føringsmål syntes dog langt væk. Det blev en meget rodet 2. halvleg, dog med et lille overtag til MorsØ FC, og med cirka 5 minutter igen, fik MorsØ FC tilkendt et frispark på kanten af feltet, hvor den unge ”Tordenstøvle” Jonas Overgaard, valgte at sende en raket forbi muren, og nu var stillingen 2-1 til MorsØ FC.

Skive IK satsede herefter alt på en reducering til 2-2, men i stedet blev det til en omstilling, sat i scene af Esben Kristensen, der sendte Mikkel ”CC” i dybden, som uden tøven, afgjorde kampen til 3-1.

En meget tilfreds anfører Jonathan Spanggaard, og et tilfreds trænerteam, kan nu høste glæden af de 3 point, og ser nu frem til opgøret i mod Vildbjerg, som løber af staben på Lødderup Stadion, Søndag den 26 august kl. 14.00.

 

Man Of The Match: Anders Djernes

Forfatter: Jonathan Spanggaard (Spiller for Jyllandsserien)